Line – en småbørnsmor har lige forladt mit klinik. Hun kom træt, ensom og mast. Og gik ud med ny energi, mod og håb i kroppen.

Line er mor til en lille dreng på 13 måneder. Han var lige startet i dagpleje, og hun var tilbage i fuldtidsjob. Hun kom ulykkelig og med en følelse af utilstrækkelighed, fordi hun syntes, det var hårdt, og hun kunne ikke få enderne til at mødes. Hun græd. Følte sig ensom, udbrændt og stresset. Drengen sov dårligt om natten, og hun var oppe 2-4 gange hver nat. Alligevel skulle hun op og på arbejde og præstere hver dag. Hun ville ikke svigte sine kollegaer på sit arbejde. Hun var del af et team, der var afhængig af hende. Hun ville ikke være svag. Og hun var også lidt bange for at blive fyret. Så hun tog sig sammen og sagde ikke noget om, hvor hårdt, hun egentlig synes, det var at være mor. Smilede til kollegaerne og lod dem ikke mærke hendes afmagt og ensomhed.

Line græd ofte om aftenen, når drengen var puttet. Hendes kæreste prøvede at trøste hende. Hun sagde også lidt til sin mor og hendes gode veninde. Men kun lidt og aldrig med følelser – kun med ord. Ensomheden og håbløsheden fyldte meget. Hvorfor var hun ikke bare glad som alle andre mødre ? Hvorfor kunne hun ikke bare nyde sin dreng og hygge sig ?

Hvad har du brug for?

Jeg spurgte Line, hvad hun havde brug for, og tårende begyndte at rulle ned af hendes kinder. Hun havde brug for et fællesskab. For andre kvinder. For blødhed og varme og blive holdt og trøstet når hun var ked. Og når hun synes, det var lidt hårdt at være mor.
Men hun havde ikke det fællesskab og derfor kom håbløsheden.

”Kan du mærke jeg er her lige nu?”, spurgte jeg.

Hun kiggede direkte ind i mine øjne og tårerne flød.

Ikke af ensomhed – ikke af håbløshed, men af at være forbundet til en anden kvinde og blive mødt med empati og nærvær.

Hun sagde, det føltes rart.

Vi sad sådan lidt sammen med nærvær, tårer og øjenkontakt.

Og så kom hendes ensomhed frem og hendes længsel.

Der var noget, der blev tydeligt for hende.

Hun havde brug for mere kontakt. Mere følelsesmæssig kontakt vel og mærke.

Denne fine mor havde brug for at blive støttet og få følelsesmæssigt nærvær. Hun havde brug for at være sårbar og kunne give slip sammen med et andet menneske. Det er sundt og helt normalt.

Løsningen

Vi undersøgte sammen, hvor hun kunne få et sådant nærvær, og der kom to navne frem. Den ene var en gammel veninde fra barndommen, og den anden en moster, som altid havde været der.

Begge kvinder var i Lines liv, men hun var ikke sammen med dem, på den måde hun havde brug for.

Line fik til opgave at lave aftaler med disse to vigtige kvinde i hendes liv og prøve, om hun kunne give lidt udtryk for sin ensomhed og sårbarhed, og lade dem møde hende.

Jeg glæder mig til næste gang, Line kommer i terapi. Jeg håber, Line har haft nogle nærværende møder med nogle betydningsfulde kvinder i hendes liv. For det gør en forskel. For Line – men faktisk også for Lines lille dreng.